• Johnny Baltzersen

Potosí projekt i gang

Af: Jette Luna, vice-chair, CICED

Projektet i Bolivia er nu for alvor skudt i gang.


Sidste weekend inviterede projektet medlemmer fra den lokale afdeling af undervisningsministeriet i Potosi, samt repræsentanter fra skolemyndighederne i de fire kommuner, hvor projektet arbejder, herunder lokale skoleledere til en workshop.


Formålet med workshoppen var at præsentere projektet og alle de mange aktiviteter, som nu sættes i gang i skolerne i Potosi, samt at etablere fire lokale projektstyregrupper.

De lokale styregrupper skal sikre ejerskab til projektet i lokalbefolkningen og sørge for, at projektet gennemføres effektivt og leverer resultater.


Deltagelsen var stor og diskussionerne livlige og behovet for et projekt, der også har ’gender’ på dagsorden, var til at få øje på. Ca. 75% af de fremmødte deltagere var mænd.

Fotos viser 1. indskrivning til workshop 2. præsentation af de regionale og lokale repræsentanter fra Undervisningsministeriet samt AAE.




0 visninger
 
  • Facebook

©2019 by CICED