• Johnny Baltzersen

Det var en overraskelse

Corona ingen hindring for gaver


Børnene taget på sengen. I bogstavelig forstand. I nogle tilfælde. Det skriver Saraa og Tungaa fra Children's Ger efter en herlig International Børnedag d. 1. juni.  


Der er altid fest på Children's Ger på den internationale børnedag 1. juni. Dagen byder på festmåltid og gaver, sang og leg.  Men i år kom en corona-virus i vejen. Skolen er lukket og børnene lukket inde derhjemme.  


Og for de fleste af børnene er legetøj og spil til at fordrive tiden med ikke eksisterende. Derfor opfordrede vi for et par uger siden CICED støtter om et bidrag til indkøb af gaver i anledning af den internationale børnedag.  


Det blev til næsten 15.000 kroner. Og gaver til alle børnene og deres søskende. Og lidt ekstra til et godt måltid derhjemme i dagens anledning. 


Saraa og Tunga fik travlt med at købe gaver og mad ind. Og med at fordele til alle familierne. Det gik hele d. 1. juni med. Og nogle lå stadig og snorkede. Ingen havde regnet med gaver og besøg i disse corona-tider.


 Over 60 børn og deres familier fik en pragtfuld overraskelse.


Tusind tak for bidragene.


I fotostriben neden for kan I se den samlede gavebod, pakning af madposer, samt eksempler på uddeling.









0 visninger
 

©2019 by CICED