• Johnny Baltzersen

Det går den rigtige vej

Af: Johnny Baltzersen, joba@ciced.dk


I Danmark glæder vi os over, at alle corona-restriktioner er sat på pause. Af og til hører vi også om corona-tilstanden i lande tæt på os, men danske medier rapporterer ikke meget om, hvordan COVID-19 udfolder sig rundt om på kloden. Det kan nyhedsbrevet her ikke kompensere for, men vi kan give en kort opdatering på corona-situationen i de lande, hvor CICED har partnere og projekter.


Her følger en kort status på projekterne i Bolivia, Mongoliet og Nepal. Der er corona-relevante links til WHOs Coronavirus oversigt og Johns Hopkins University Corona Resource Center, så man selv kan følge op på tal og udviklingtendens.



Bolivia

Det går den rigtige vej. Siden smittetallet toppede med over 3.200 daglige tilfælde i begyndelsen af juni ligger de daglige konstaterede tilfælde nu mellem 200 og 400 - 27% af befolkningen er fuldt vaccineret.


CICEDs projekt med Acción Andina de Educación i Potosí højlandet er tilbage på sporet. Tidligere på året havde corona lukket alle skolerne, spærret landsbyerne af, og mange projektaktiviteter var sat på standby. Da selv projektmedarbejdere blev smittet med COVID-19 var der lidt dystre udsigter. Men telefonsamtaler med partneren AAE over den seneste uge lukker optimismen ind i projektrummet.

- Selv ungdomsinternaterne er helt fyldt op, fortæller Pedro Apala, projektkoordinator hos AAE. For-ældrene har spillet en stor rolle i at få internaterne i gang igen.

Internaterne er forudsætning for, at børn, især piger, kan fortsætte skolen efter 6. klasse, som er sidste år i den bolivianske grundskole. Adgang til mellemskolen kræver, at de unge flytter til de lidt større landsbyer, men det kræver sikre og trygge indkvarteringsmuligheder. Især for pigerne. Mange forældre tør ikke sende deres døtre afsted til mellemskolen langt fra hjemmet, hvis der ikke er ordentlige og sikre forhold. Piger er stærkt underrepræsenterede i al skolegang på den anden side af grundskolen. På landsplan er det kun 60% af de unge, der gennemfører en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. I Potosí er tallet 45%, og pigers andel er blot 10%.


- Vi havde frygtet, at de langvarige nedlukninger havde fået mange til at droppe ud. Men det er heldigvis ikke tilfældet, fortsætter Pedro Apala, der også glæder sig over, at der ikke er sket den sædvanlige udskiftning af lærerne, der ofte gør fastholdelse af projektresultater vanskelige.


Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor den årlige udskiftning af lærere er udeblevet. Det kan skyldes corona og alle de usikkerheder, der er fulgt med, men det kan, siger Pedro Apala, også skyldes, at lærerne oplever, at det er superspændende at være med i projektet. Og nu kan efteruddannelse af lærere også foregå fysisk, så der er en del at glædes over.


Inddragelse af forældrene blandt andet via støtte til bedre indkomstmuligheder er en anden dimension af projektet, som er i god gænge igen. Strikkemaskinen kører og der er blus på bageovnen:





Mongoliet

Mongolerne kæmper stadig med at afdække, hvordan det på nogle få måneder gik helt galt med corona. Fra at holde virussen i et jerngreb frem til marts i år, hvor der var mindre end 50 registrerede tilfælde, så skabte lettelse af restriktioner og præsidentvalg i sommers eksplosive forudsætninger for COVID-19. Der er nu knap 300.000 registrerede tilfælde. Smittetallet er langsomt på retur - 66% af befolkningen er fuldt vaccineret.


- Vi er i fuld gang med at fordele 1000 eksemplarer af den nye forældrevejledning sammen med ligeså mange kopier af aktivitetsbogen for de 5-årige, fortæller Ch. Altanzul over Skype fra Ulaanbaatar. Sidste år nåede vi blot omkring trehundrede 5-årige nomadebørn, der ikke kan komme i børnehave, men i dette skoleår satser vi på at nå målsætningen for andet projektår.


Altanzul, der er den daglige tovholder på projektet, fortæller, at det er noget af et puslespil at få materialerne fordelt til de 64 landdistrikter spredt ud over hele Mongoliet. Coronasmitten fører hele tiden til nedlukninger, som nu besluttes af de lokale myndigheder.


- Alle lever så tæt i soum-centrene, at den lokale guvernør ikke tør andet end at reagere bastant selv på et enkelt smittetilfælde. (Soum=landdistrikt. Soum-center huser bl.a. administration, skole og sundhedsklinik, red.)


- Det betyder, at ét smittetilfælde med tilknytning til én skoleelev fører til omgående lukning af skolen, i første omgang i ni dage. Og så må lærerne atter ty til online-undervisning af forskellig slags. Samtidig kan skolerne eller folk i soum-centret ikke rejse ind og ud af distriktet. Derfor må vi have gang i god gammeldags mongolsk fordelingsmetode.


Denne gode gamle metode består i, at Altanzul ringer til kontaktpersonen i det respektive landdistrikt og fortæller, at materialerne er klar. Herfra går beskeden til en anden af landdistriktets kontaktpersoner, der bor i Ulaanbaatar. Denne kontaktperson ringer til Altanzul og aftaler afhentning af materialerne, der derefter afleveres til chaufføren, som kører den næste offentlig busforbindelse til landdistriktet. Og vupti er materialerne fremme til projektfolkene på skolerne i landdistrikterne kort tid efter den første opringning.


Men inden materialerne fra Ulaanbaatar kan fordeles til de 5-årige og deres forældre ude på stepperne, så skal de lokale projektfolk lige en tur til aimag-centeret (aimag=provins, red.) og købe alle de supplerende materialer, som børn og forældre skal bruge for at kunne gennemføre alle opgaverne i aktivitetsbøgerne.


- Sidste år indkøbte vi det hele i Ulaanbaatar og fordelte til de omkring 20 landdistrikter og de knap 300 børn. Det går ikke nu, hvor vi skal ud til mere end tre gange så mange i 64 distrikter, siger Altanzul. Derfor har vi sendt penge til lokalafdelingerne og så må de sørge for resten. Det fremgår klart af vejledningerne, hvad der skal bruges, og alle materialer kan fås i aimag-centrene.


- Og vi har gjort det samme i forhold til skolernes kostafdelinger. Her må lærerne snakke med børn og forældre om, hvad man kunne tænke sig, og så må de se, hvor lange pengene rækker. Mange steder spæder forældrene jo til, når først de også er involveret i samtale og beslutning, slutter Altanzul.






Nepal

Smittetallet er svingende, dog med en nedadgående tendens over de sidste 3-4 måneder. Den seneste uge melder om 700-1400 daglige konstaterede tilfælde. 19,5% af befolkningen er fuldt vaccineret.


Helambu er ikke kun hårdt ramt af corona-dønninger, men også af oversvømmelser skabt af usædvanlig kraftig monsunregn. Monsunen er nu sat på pause og sammen med færre corona tilfælde er skolerne ved at åbne og vores partner Just Nepal Foundation langt om længe komme i gang med de første aktiviteter under projektet 'Better Life - Educating and Keeping Children Safe in Helambu' .


Der er 34 skoler og landsbyer med i projektet, der går på tre ben. For det første skal den pædagogiske praksis i skolerne ændres. Traditionelt præges timerne af udenadslære. Ofte på et sprog, som eleverne ikke forstår. Samtidig skal forholdet mellem skole og forældre styrkes. Og forældre skal i overensstemmelse med gældende lovgivning have markant indflydelse på skolerne drift og virke. Skolebestyrelser skal vælges og fungere demokratisk.


Det er ikke kun skolen og undervisningen, men skolens placering i og samspil med lokalsamfundet, der skal forandres. Inspiration til denne komplekse og dynamiske forandringsstrategi hentes hos brasilianske Paulo Freire og hans 'de undertryktes pædagogik', der i årevis og i mange sammenhænge har været inspirationskilde til progressive forandringer af skolerne i Nepal.


Det er en tilfældighed, men en smuk én af slagsen, at det er samtidigt med 100-året for Paulo Freires fødsel, at vi kan afvikle de første workshops for de otte forandringsfacilitatorer, der over de kommende tre år skal være massivt tilstede i skoler og landsbyer.










28 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle