Johnny Baltzersen
Danmark først
Dansk udviklingspolitik - læsetid 2 min
Midt i valgkampen, hvor debat om dansk udviklingsbistand er næsten mørkelagt, udkommer Timbuktufondens årlige analyse af netop udviklingsbistanden under overskriften 'Danmark først' . Det er tankevækkende læsning. Rapportens forfatter Jesper Heldgaard sammenfatter analysen i seks highlights:
For første gang - måske nogensinde - bliver et europæisk land, Ukraine, den største modtager af dansk udviklingsbistand, både i 2022 og 2023.
Faktisk indtager Ukraine kun andenpladsen, for førstepladsen indtages af Danmark, fordi modtagelsen af ukrainske flygtninge finansieres krone-til-krone af udviklingsbistanden.
Selv om dansk bistand i 2023 når over 20 milliarder kroner, så falder det beløb, der går til egentlig udviklingsbistand.
Det ser ud til at knibe med at få brugt de mange millioner afsat til regeringens ellers højprofilerede "nærområde- og migrationsindsatser".
De forventede udbetalinger til danske samarbejdslande i Afrika falder med 20 pct. i 2023. Regeringen når sit må om, at 30 pct. af bistanden skal være grøn, men kun ved at beregne de 30 pct. af noget af udviklingsbistanden.
Selv om mange lande fortsat slås med COVID-19 pandemien, falder den danske støtte til sundhed i 2023.
Udviklingspolitisk Råd, udviklingsministerens faglige og strategiske rådgivere, stiller sig mere og mere kritisk over for den måde, udviklingsbistanden udmøntes på.
Også flere udviklingsordførere fra partierne bag strategien "Fælles om Verden" lyder kritiske røster.
Læs selv videre her