top of page
  • Forfatters billedeJohnny Baltzersen

COVID-19 information til de døve i Tanzania

’Der er ingen information til de døve angående COVID-19. I en sådan krisesituation er de handicappede ekstra sårbare. Kan I på nogen måde hjælpe?’

Sådan indledtes en mail til CICED i starten af april fra Dickson Mveyange, direktør i CHAVITA, de døves organisation i Tanzania.

Med CISU i corona-beredskab udarbejdede CHAVITA og CICED en ansøgning om støtte til en informationskampagne via tv-stationer og lokale sundhedsmyndigheder. Nu har CISU bevilget 200.000 kroner til en akut-indsats over to måneder.

CHAVITA samarbejder med sundhedsministeriet, regionale administrationer, tv-stationer og CHAVITAs lokalafdelinger om en intensiv oplysningskampagne til landets døve om COVID-19 forebyggelse. Kampagnen løber frem til midten af juli.

I skrivende stund er der under 600 registrerede COVID-19 tilfælde i Tanzania. Forhåbentlig kan kampagnen rettet mod de døve i landet være med til at holde smittetallet lavt.


Vi følger og beretter mere om indsatsen, når der er nyt.

3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page