top of page
  • Forfatters billedeJohnny Baltzersen

Corona-update fra CICEDs partnere

Af: Johnny Baltzersen, joba@ciced.dk


Så er vi tilbage. Håber du har savnet nyhedsbrevet.

Vi lægger ud med en kort corona update fra vores partnere rundt om i verden.


Nepal er i kaos. Værre end Indien, som har været på forsiden af alle medier den seneste tid.

Nepal er ganske enkelt fattigere. Sundhedssystemet er ringere. Både i udstyr og i udbredelse. Og det hjælper naturligvis ikke at have en premierminister, der mener, at nepalesernes immunforsvar er bedre end andres. Fordi nepaleserne spiser masser af krydderurter.


Skolerrne er lukkede, og vores projekt Better Life – educating and keeping children safe in Helambu’ er sat på standby indtil videre. Vi hører fra vores partner JUST Nepal Foundation, at væk er den forsigtighed og opmærksomhed der kendetegnede folk i Helambu under den første corona bølge i foråret 2020. JNF kaster sig derfor nok en gang ud i at mobilisere de unge fra i området til en informations- og hygiejnekampagne. Vi forventer nyt fra området inden for den næste uges tid.


Hos vores eksil-tibetanske partner i Dharamsala i det nordlige Indien beretter om smitte hotspot. Trods forsigtighed og interne restriktioner i den eksil-tibetanske administration, så er ca. 40% af dem smittede. Enkelte er indlagt på hospital, og der mangler penge til behandling, testudstyr -og ikke mindst vacciner.


Potosí-højsletten i Bolivia er COVID-19 nogenlunde under kontrol. Skolerne er igen i fuld sving, men med skiftende hold hver 3. dag, så alle forholdsregler kan overholdes. Smitten er større i byer som La Paz og Sucre, hvor skolerne derfor forsat er lukkede. Vores partner, AAE, fortæller, at mange børn af forældre, der er søgt til byerne for at arbejde, sendes tilbage til bedsteforældrene landsbyerne i Potosí. Tredages skole er bedre end ingen skole.


I Mongoliet stak smitten helt af i april. På samme tid sidste år havde landet under 50 smittede. Nu nærmer vi os 45.000. Stadig ikke voldsomt, sammenlignet med mange andre lande. Ifølge WHO er smitten 1,34 pr. 100.000 indbyggere. I Danmark er det tilsvarende tal 4,43.


Hovedstaden Ulaanbaatar tegner sig for over 90% af de registrerede tilfælde.

Skoler – overalt i landet, universiteter og en række offentlige arbejdspladser er lukket helt ned i to uger i maj. Mange andre aktiviteter kører for nedsat kraft.


Undtagen vaccineudrulning. Mongoliet er et af de lande, der tager flest forskellige typer vacciner i brug. Holder planerne, så er alle over 18 år vaccineret inden udgangen af juni.


Så der er håb for en god sommer og en fuldtonet skolestart 1. september. Undervejs bliver der nok også plads til de årlige Naadam-festivals, der løber af stablen i juli.


Hos vores partner CHAVITA i Tanzania melder de blot om fuld gang i alle projektaktiviteter. Derom senere. Ifølge WHO er der primo maj kun registreret godt 500 COVID-19 tilfælde. Det reelle tal er nok en del større, men vi finder p.t. ingen advarselslamper eller lockdowns.

Vi håber, at virkeligheden passer til indtrykket.

24 visninger1 kommentar

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page