top of page
  • Forfatters billedeJohnny Baltzersen

CICED er blevet teenager

Af: Johnny Baltzeren, joba@ciced.dk


CICED er blevet teenager. I går holdt vi vores 13. generalforsamling.


Beretningen fortæller om udfordringerne under coronakrisen, om det globale tab af læring under skolelukninger, men også om, hvordan vores dygtige partnere har navigeret vores fælles projekter godt igennem de usædvanlige vilkår. Vi sætter fokus på nogle af de udfordringer, som krigen i Ukraine også giver i et bistandspolitisk perspektiv.


Flytning af 2 milliarder kroner fra verdens fattigste til ukrainske flygtninge får et par bekymrende ord med på vejen. Vi tillader os også at udtrykke tvivl om det entydigt rigtige i at sende milliarder og atter milliarder efter flere våben i en tid, hvor verdens skriger på flere ressourcer til bekæmpelse af klimaforandringer og til indfrielse af FNs Verdensmål.


Apropos FNs Verdensmål, så er CICED-beretningen skrevet inden den danske regering fremlagde sin såkaldte ’redegørelse for udviklingen i udviklingssamarbejdet’. FNs Verdensmål er ikke nævnt med et eneste ord i redegørelsen. Det er virkelig bekymrende og det understreger desværre, at CICED bedriver rettidig omhu, når vi i arbejdsprogrammet for det kommende år skriver:


”Ud over yderligere forringelse af udviklingsbistandens størrelse, så vil vi være særlige opmærksomme på risikoen for forringelse af den folkelige og politiske opbakning til dansk udviklingsbistand. Af gode grunde er al mediefokus for tiden på krigen i Ukraine, olie- og gasleverancer, prisstigninger på varme og fødevarer og andre uhyrligheder af ledt af overfaldet på Ukraine.

Vi vil gøre, hvad vi kan, for at minde om, at der stadig er Verdensmål, der skal nås, og at vi - selv med CICEDs beskedne størrelse - faktisk kan gøre en forskel for massevis af mennesker i verdens fattigste områder”.

Klik på beretning og arbejdsprogram for at læse/downloade dokumenterne.


Stærk økonomi

Generalforsamlingen kunne konstatere, at med likvide midler på godt en halv million kroner, ingen gæld og ingen betydelige løbende udgifter, så er CICEDs økonomi ganske solid. Se årsregnskabet. Vi har derfor også i 2022 afsat 200.000 kroner til at supplere indsatsen på igangværende projekter.


På den ekstraordinære generalforsamling i 2021 skrumpede CICEDs bestyrelse til 5 medlemmer. Heraf var to på valg på 2022-generalforsamlingen og begge blev genvalgt. Bestyrelsen konstituerede sig umiddelbart efter generalforsamlingen. Ingen ændringer.

Johnny Baltzersen, forperson; Jette Luna næstforperson; Katinka Hoydal, sekretær; Sven Kjær Nielsen, kasserer; Rita Tisdall. Bestyrelsen mødes en gang om måneden og ellers efter behov.



3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page