• cicedwix

Børnene og klimaet

Af: Johnny Baltzersen, joba@ciced.dk


Børn betaler den højeste pris, når klimaet ændrer sig.


”Børn og klimaforandringer” var her i midten af september tema for et seminar i The Danish Child Protection Network.


Udfordringen blev indledningsvis indrammet udsagn som disse:

  • 99% af alle dødsfald, der kan knyttes til klimaforandringer, sker i udviklingslande. 80% heraf er børn.

  • I Afrika falder optag i skolerne med 20% i områder, der rammes af tørke.

  • 38 millioner børns skolegang bliver hvert år forstyrret af begivenheder, der skyldes klimaforandringerne.


Tallene er skræmmende og kan kun forbedres markant på den store klinge med massive indsatser fra et samlet verdenssamfund, der forpligter sig på FNs Verdensmål 2030 og som omsætter anbefalingerne fra FNs Klimapanel.


I mellemtiden kan vi alle yde vores små, men – bogstaveligt talt - livsvigtige bidrag.


CICED er medlem af The Child Protection Network og CICEDs partner JUST Nepal Foundation var mødt stærkt frem – online - til seminaret.


”Dette års monsun er forbi. Vi klarede det meget bedre end sidste år. Vi er lykkedes med at placere børn, der boede alene, hos midlertidige plejefamilier. Vi er glade og stolte over, at der i år ikke har været rapporter om trafficking eller øget vold i hjemmene. Samtidig kan vi glæde os over, at underernæring blandt børn, især handikappede børn, er faldet markant.

Pasang Diki Tamang. Pasang boede tidligere alene, men er nu hus en plejefamilie.


Vi er lykkedes med at flytte marginaliserede familier fra risiko-zoner. De har nu mere sikker grund under fødderne”. Gopal Lama, leder af JUST Nepal Foundation er online fra Kathmandu.


”Vi kan konstatere, at de unge i Helambu er velsignede med masser af kapacitet til at håndtere de massive udfordringer. Mange af dem har mistet deres indtægtsgrundlag under de voldsomme oversvømmelser sidste år, men de giver ikke op. Sammen med de unge, myndighederne, lærere og facilitatorer på skolerne er vi i fuld sving med at styrke lokalbefolkningens modstandskraft mod klimaforandringerne. Som jo er her og nu”.



Chhiring Sherpa er en af de unge i Helambu, der har deltaget i JUST Nepals-CICEDs projekter til styrkelse af unges engagement i lokalsamfundet.


JUST Nepal Foundation har præsteret en kort video, der på fineste vis formidler indsatsen og udfordringerne. Videoen varer 6 ½ min – god fornøjelse:



Du kan læse mere om The Child Protection Network her.


10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle